ADELE i "Flagermusen", Kgl. Teater.
Information 10. dec. 1973:
hvorimod der for Tove Hyldgaard er tale om et gennembrud: henrivende at se på, perfekt syngende, den ideale Adele. Som skabt til rollen. Forestillingens lyspunkt.
ADINA i "Elskovsdrikken", Det kgl. Teater.
Politiken, 18. september, 1977:
Adina kunne i Tove Hyldgaards skikkelse udfolde al sin ungdommelige charme i et naturligt frigjort spil og tilmed lade sin lyse sopran klinge smukt og medlevende i både koloraturer og i de cantabilt bårne strofer, som partiet lægger op til.
SUSANNA i "Figaros bryllup", Det kgl. Teater.
Aarhus Stiftstidende, 2. februar, 1983:
Hans (Figaro's) udkårne Susanna blev charmerende fremført af Tove Hyldgaard, som tegnede sig for aftenens længste bifald efter arien "O elskov kom.
HANNAH GLAVARI i "Den glade enke", Lorry.
Kristeligt Dagblad, 3. februar, 1987:
Det er svært at forestille sig dejligere enke end Hyldgaards. Hun har alt for figuren, sødme, dramatisk talent og en glansfuld stemme, som kan få et Lorry publikum til at lægge kniv og gaffel og bare lytte.
Ekstra Bladet, 31. januar, 1987:
Kvinden er en besynderlig én, kun lidt kød og lidt skind og lidt ben. Men Tove Hyldgaard er meget, meget mere. Den dejlige sangerinde fik støvle-tramp, drengepift og klapsalver, da hun gav den som Den glade enke i Lor-ry. Det er ikke enhver operasangerinde beskåret. Der skal et godt bryst til og det har hun. En mere smuk og dejlig pige findes ikke. Undskyld Tonny Landy, men hvis din kone var enke, så tog jeg hende straks med til Maxim - og hvad dermed følger.