Tenor, operasanger, skuespiller, sangpædagog, forfatter og foredragsholder, er uddannet på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl. Teaters Operaskole.
Han fik sin professionelle debut 1. februar 1959 som solist i Simon Rosenbaum's MusiCabaret og debuterede 1966 på Det Kgl. Teater som Alfredo i La Traviata.
Ved siden af en gæstekontrakt ved Nationalscenen i København sang TL et år ved operaen i Lübeck samt de følgende ni år ved Stora Teatern i Göteborg. I 1970'erne gæstesang han desuden ved Operan og Drott-ningholms Teatern i Stockholm.
I 1978 blev TL fast ansat ved Det Kgl. Teater frem til 1994 og var i perioden 1980-94 tillige forstander for Opera-akademiet. Han har siden 1986 desuden undervist ved Musikkonservatoriet i København og Det jyske Musikkonservatorium i Århus, samt givet interpretations-kurser i såvel ind- som udland.
TL's karriere omfatter gæsteoptrædender og koncerter i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Grønland, England, Italien, Schweiz, Tjekoslovakiet, Soviet Unionen, Bangkok, Singapore, Syd Afrika og USA, og han har tillige medvirket ved en række grammofon- og CD-indspilninger, ligesom han har deltaget i utallige produktioner for dansk og svensk radio og TV.
TL var 1992-99 medlem af det faste panel i radioudsendelsen "Spørg bare", og har som skuespiller medvirket i filmene "Blomsterfang-en" (1996), "Krystalbarnet"(1998), "Den blå munk"(1998),"Dybt vand"(TV)(1999), "Max"(2000); "Switching: An interactive movie (2003), "Korridorerne" (2006), "Snehvide og de 7 små dværge"(Prinsen-lydspor) og TV-serierne "Olsen Bandens første kup"(3 episoder)(1999),"Skjulte spor"(2 episoder)(2000), "Hotellet"(1 episode)(2001),"Forsvar"(1 episode)(2003), og julespillet "Jesus og Josephine"(1 episode)(2003, samt TV programmerne "Musik i arbejdstøj"(Vært i DK1 - 10 afsnit) og "Sangerens værksted" (Vært i DK4 - 16 afsnit)